Alle grundstoffer har et atomnummer, som
viser hvor mange protoner der i atomkernen. Hovedgrupperne viser hvor mange
elektroner, der er i yderste skal. Perioder viser antallet af elektronskaller. Ædelgasserne er placeret i hovedgruppe 8 og reagere ikke med andre stoffer. De
andre stoffer vil gerne ligne ædelgasserne, derfor afgiver de eller modtager
for at ligne en ædelgas. Alkalimetallet er placeret i første hovedgruppe, det
her er nogen af alkalimetallerne: Lithium, Natrium, Kalium, Rubidium, Cæsium og Francium. Tilfælles er de
i hovedgruppe 1, og har meget let ved at afgive en elektron. Halogener
er i hovedgruppe 7 og kan reagere med metaller og derved danne salt. Halogener:
Fluor, Klor, Brom, Jod, Astat. Oktetreglen
er dem i hovedgruppe 1 og 7 gerne vil ligne hovedgruppe 8. Isotoper er et grundstof af atomer, som har samme atomnummer, men
forskellige atommasse. En isotop er et atom, som kan have flere udgaver af sig selv.
Atomets opbygning
For 2400 år siden troede en græsk tænker, at et atom var et stof, der ikke kunne deles. Men i 1897 modbeviste Joseph Thomson det, atomet kan nemlig godt deles, dvs. at atomerne indeholdt endu mindre dele. Et atom består af en lille kerne omgivet af en sky af elektroner. Elektronerne er negativ ladet, mens atomkernen er positiv ladet. Atomet holdes sammen af den elektriske tiltrækning. Næsten hele atomets masse findes i atomkernen.
Den engelske fysiker, Ernst Rutherford, opdagede i 1911, at atomkernen er langt mindre end atomet. Den tidligere nævnt engelsk fysiker, Joseph John Thomson, opdagede i 1897 at der i atomet er en negativ ladet partikel med masse, der er mindre end en tusindedel af hele atomets masse. Atomet består af noget tungt, der er positiv ladet og noget let, der er negativt ladet. Når et atom har mistet en eller flere elektroner, bliver atomet til en ion. For en ion er der ikke lige mange protoner og elektroner. I ioner er der altså ikke balance mellem de negative og positive ladninger.
Atomets opbygning
For 2400 år siden troede en græsk tænker, at et atom var et stof, der ikke kunne deles. Men i 1897 modbeviste Joseph Thomson det, atomet kan nemlig godt deles, dvs. at atomerne indeholdt endu mindre dele. Et atom består af en lille kerne omgivet af en sky af elektroner. Elektronerne er negativ ladet, mens atomkernen er positiv ladet. Atomet holdes sammen af den elektriske tiltrækning. Næsten hele atomets masse findes i atomkernen.
Den engelske fysiker, Ernst Rutherford, opdagede i 1911, at atomkernen er langt mindre end atomet. Den tidligere nævnt engelsk fysiker, Joseph John Thomson, opdagede i 1897 at der i atomet er en negativ ladet partikel med masse, der er mindre end en tusindedel af hele atomets masse. Atomet består af noget tungt, der er positiv ladet og noget let, der er negativt ladet. Når et atom har mistet en eller flere elektroner, bliver atomet til en ion. For en ion er der ikke lige mange protoner og elektroner. I ioner er der altså ikke balance mellem de negative og positive ladninger.
Tjek
SvarSlet